Den Gamle Skole legetøj online er sponsor og medlem hos Forældre og Fødsel.
Forældre og Fødsel er den eneste landsdækkende brugerforening, der offentligt taler jeres sag som kommende og nybagte forældre.
Foreningen har eksisteret siden 1973 og har samarbejde med bl.a. Jordemoderforeningen, de privatpraktiserende jordemødre samt de danske fødesteder og sundhedsplejersker.
Foreningen, der ikke har nogen partipolitisk tilknytning, er hovedsagelig baseret på frivilliges indsats og engagement.
Forældre og Fødsels kernesager er:
•At sikre alle kvinder en god og tryg fødsel
•At arbejde for, at alle kvinder får en god og tilstrækkelig ammerådgivning for at sikre den bedste start på livet for det lille nye barn
•At arbejde for, at børnefamilien bliver prioriteret og familiens behov tilgodeses i forhold til politiske beslutninger
Der er hårdt brug for Forældre og Fødsel i dagens Danmark, hvor sundhedstilbuddene til de gravide, fødende og småbørnsfamilierne gang på gang bliver beskåret. Hvis der skal være en mulighed for at råbe politikerne op, er det vigtigt, at stå stærkt sammen.
Forældre og Fødsel formidler forældres erfaringer, forslag, ønsker og krav til både fagfolk og regering. Foreningens fornemste opgave er dermed at være repræsentant for alle forældre i Danmark - både over for det offentlige, men også internt forældre imellem.
Forældre og Fødsel er mødested for kommende og nuværende forældre, bedsteforældre, sundhedspersonale og andre med interesse i svangreomsorg, fødsels- og familiepolitik i Danmark.
Forældre og Fødsels arbejder for at yde forældre støtte og rådgivning med udgangspunkt i deres egne frie, oplyste og individuelle valg.
Hvert år støtter Den Gamle Skole Forældre og Fødsels netauktion ved at donere en stor sæk legetøj til formålet. Det har vi gjort siden 2007. FOF
www.fogf.dk