Nyhedsbrev | Forside | Profil | BESTSELLER | Vilkår  | Katalog | Kontakt  | Min konto | Kurv  | GÅ TIL KASSEN


MIN KURV
0 stk. legetøj  
I alt 0,00 DKK
FIND LEGETØJ: navn/nr.

 
Den Gamle Skole Løvfald 2012

Kære Gamle Skolekammerat

Velkommen til Vinter 2012-13.
På tidslinjen foroven viser vi et lille udpluk fra vores eventyrlige historie gennem de sidste 20 år hvor vi har formidlet verdens bedste legetøj.

Det er dejligt, at børn lærer gennem leg og vi sætter en ære i at finde stimulerende legesager fra de fire verdenshjørner. Vi har verdens bedste legesager, håndplukket til Dem - holdbart legetøj af god kvalitet og gedigent håndværk som styrker fantasien og har stor legeværdi (afprøvet!). Legesager fra i fjor bliver til arvestykker i fremtiden. Den lykkelige barndom underbygges gennem leg med ordentligt legetøj. God fornøjelse med vores legetøjssamling.


Den Gamle Skole blev grundlagt i 1992. Det synes vi er noget af en bedrift. Vi er landskendte for vores gode service, bl.a. vores 30 dages fuld returret. Den Gamle Skole er et sikkert sted at handle. Vi leverer normalt inden for 1-3 dage. Bestillingen bekræftes straks pr. e-mail.

Vi er e-mærket af e-handelsfonden, som Deres garanti for tryg og etisk handel og færden på internettet.

Den Gamle Skoles Nyhedsbrev indeholder forslag til hyggestunder med familien, portofrie dage mm.

Det er nemt at bestille på nettet - brug også vores ”ØNSKE” funktion så familien kan samarbejde om de bedste gaver. Vi vejleder også gerne per telefon.

Læs mere om mine medarbejdere og mig selvunder sektionen OM DEN GAMLE SKOLE Skolepatruljen. SE HER. Se og høre mere om
Den Gamle Skole og mig selv på diverse fjernsyns- og radioudsendelser under kategorien Presseomtale TV & Radio.
SE & LYT HER

Med de bedste skolehilsner

Laura Beatrice Ricks
Skolerektor


Den Gamle Skole ApS
Emil Neckelmanns vej 11
5220 Odense SØ
Danmark

CVR DK 26 33 07 69

tlf. (0045) 62 61 75 31
e-mail: post@gamleskole.dk


Den Gamle Skole’s
miljø- og forretningspolitik

Fragt
Skibsfragt er altid vores første valg hvad angår levering af varer. 80% af vores leverancer fragtes med skib. Det betyder nogle gange, at kunden må vente på sine varer; men det virker som om de fleste har forståelse for, hvorfor det tager sin tid når de tænker på miljøet. At sende med skib i stedet for med fly eller lastbil er langt mindre belastende for miljøet. Skibstransport kræver mere tid og planlægning, men er det hele værd.

Internettet
Vi bruger internettet som kommunikationsmiddel til omverdenen. 90% af vores sortiment importeres fra udlandet, fra alle fire verdenshjørner. Det er vigtigt for os at opbygge et langsigtet samarbejde. Vi har samarbejdet med nogle af vores leverandører siden Den Gamle Skoles grundlæggelse i 1992. 

Lang levetid på legetøj
Vores legesager modstår tidens tand og holder i mange år. (Lidt uheldigt for os - tænk hvis vi bare kunne blive ved med at sælge de samme legesager til de samme personer frem for en engangshandel på hver legesag!). Selv om det er trist at kassere børnenes elskede legetøj, er det alligevel en fornøjelse at videregive det til en anden, enten til nye familiemedlemmer - eller til den lokale genbrugsforretning. Der findes måske også projekter i Deres lokale område, f.eks. hvor legetøjet fragtes videre til børn i Rumænien.
Det ville være en dejlig ting at kunne støtte disse meningsfulde initiativer. Vores legetøj går ikke af mode. I modsætning til de gængse legetøjsdiller, som regel af plastik og f.eks. relaterende til populære film er vores legetøj lige så aktuelt i dag som om 5 år. Klassiske spil og lækre legesager overlever selv i vores skiftende tider.
 

Emballage
Miljøemballage: Vi er et miljøbevidst firma og derfor har vi valgt at bruge genbrugskasser til forsendelse af vores legetøj.  Vi køber bl.a. papkasser gennem Jysk kartonlager som videresælger overskudslagre af trykte papkasser. Jysk Kartonlager er modtager af et miljødiplom fra Green/Neutral.  

Genbrug
Vi genbruger alt hvad vi kan, både på kontor og på lager. Selve papiret bruger vi på begge sider inden makulering hvorefter det bruges som papirfyld i vores pakker.Vi bruger så vidt muligt energisparepærer. Vi cykler og går på arbejde.
Vi har til huse i et miljørigtigt svensk træhus med genvindingsvarmeanlæg. Dvs. al den varme som vi genererer gennem vores pc'er, printere, lys mm. genbruges som opvarmning. Vores elregninger er næsten ikke til at få øje på. Vores elskede kaffemaskine laver én kop ad gangen af den friskeste kaffe - vi har ikke en gammeldags kaffemaskine som står med varmeplade tændt hele dagen og oser af bitter kaffe. Hver gang vi har bygget har vi bedt om besøg fra kommunens miljøafdeling for at finde den optimale måde hvorpå vi kan opvarme/belyse vores lokaler, på en miljømæssig ansvarlig måde.
 
Plant et træ
Vi bibeholdt så mange træer som muligt omkring vores nybyggede firmadomicil. Det er vigtigt med træer som absorberer kuldioxid og danner ilt. Derudover har vi også plantet 12 nye træer.
Det ville glæde Al Gore!  

Miljøvenligt papir

Den Gamle Skoles katalog er trykt på papir som stammer fra en FSC-skov hvor der ikke fældes mere træ, end skoven kan reproducere, så plante- og dyreliv beskyttes. Desuden er skovarbejderne sikret uddannelse. ordentlige arbejdsforhold samt løn. Læs evt. mere på www.fsc.dk  Vi trykker stadig et katalog på godt gammeldags papir.
Nogle vil mene at det ikke er miljøvenligt i disse internettider. Dog mener vi at det er vigtigt at få lov til at fordybe sig i en tekst og slippe for at tænde pc'en om aftenen. Vi beder vores kunder om at afmelde kataloget når det ikke længere er aktuelt og vi har indtryk af at kataloget gives videre til andre når det ikke længere har værdi. Ved modtagelse af mere end ét katalog beder vi vores kunder om at give besked så vi kan slette den dobbelte adresse. Det gælder også ved flytning om at oplyse den nye adresse så vi ikke spilder unødvendige ressourcer på at sende katalog til den forkerte adresse der kommer retur til os igen.
Den Gamle Skole certifikat kan ses her


Code of Conduct
Vi har udviklet vores egen Code of Conduct - et dokument som handler om vores krav til miljømæssig og etisk korrekt fremstilling. Oversat til dansk: en kodeks for god opførsel. Det er også et redskab til på længere sigt at oplyse og påvirke vores leverandører. Det er vigtigt for os hos legetøjsfirmaet Den Gamle Skole at tage ansvar for den verden vi lever i. Derfor fokuserer vi på at være med til at skabe gode livsbetingelser for børn i andre lande og sørge for at vores produkter bliver produceret under medmenneskelige forhold. Da vores produkter primært produceres i udlandet har vi lavet en Code of Conduct der stiller konkrete krav til vores leverandører. Disse krav om medmenneskelig behandling af medarbejdere skal opfyldes hvis vi skal påbegynde eller fortsætte et samarbejde. Det er vigtigt for os at vi kan støtte fabrikker der sætter en stolthed i at sørge for gode forhold for deres medarbejdere. 


Den Gamle Skoles 5 budskaber:
1. Den Gamle Skole tror på et sundt og sikkert arbejdsmiljø.
2. Den Gamle Skole ved det er essentielt at beskytte miljøet.
3. Den Gamle Skole respekterer retten til at organisere sig og selv vælge sit arbejde.
4. Den Gamle Skole støtter børns rettigheder.
5. Den Gamle Skole er modstander af diskrimination og korruption.
Læs vores engelske Code of Conduct her.  

Sponsorering af projekter
Vi modtager dagligt forespørgsler om sponsorering af diverse projekter. Det kan være alt fra legetøj til et børnehjem i forbindelse med adoption af et udenlandsk barn eller et jubilæum i en børnehave. Vi mener at vi kan gøre mest gavn ved at samle vores ressourcer - både menneskelige og økonomiske - og har derfor valgt at sponsorere nogle få projekter i udlandet.

Nærmiljøet betyder også noget for Den Gamle Skole. Derfor var vi henrykte over at være blandt de 5 finalister (af 80 nominerede) til titlen som
Fyns Bedste Arbejdsplads gennem TV2 Fyn 2007. 
Se link her. Vi var også finalist som bedste arbejdsplads, Faaborgs Stoltheder 2011.

Derfor kan De fortsat handle hos os med ren samvittighed.

Den Gamle Skole * Emil Neckelmanns vej 11 * 5220 Odense SØ * post@gamleskole.dk * Tlf. 62 61 75 31